Råd og vejledning

Smyk dig smuk

Det kan være svært at købe smykker. Hvad skal jeg se efter? Hvad bør jeg vide?
De fleste kan fornemme, hvad der klæder dem bedst – skulle dette ikke være tilfældet, vil en dygtig sælger i guldsmedeforretningen altid være klar med råd og dåd. Prisen kan man også forholde sig til, men hvad med kvaliteten?Denne lille bog skal forsøge at forklare dig om nogle af de mange spændende områder indenfor smykkefaget. Du bliver ikke ekspert – det skulle sælgeren gerne være- men du forstår forhåbentlig en række detaljer langt bedre. Hvad er guld? Hvad er perler? Hvad er carat? Vi forsøger her at gve svaret på en række ting, der kunne være væsenligt, når du skal "smykke dig smuk". Vigtigst er det naturligvis at smykket er "lige dig" eller "lige til den, du holder allermest af", men lidt viden om kvalitet og behandling, kan forhåbentlig gøre dit smykkekøb til en endnu større oplevelse.

 

Unika eller fremstillet industrielt? - Klassisk eller moderne?

Et unika-smykke er, som ordet antyder, forarbejdet helt specielt og ofte til den individuelle kunde.
Når guldsmeden skal koncentrere sig om at lave et individuelt smykke, koster det mange arbejdstimer. Det  gode håndværk kan så også fornemmes - der er ofte kælet for detaljer både ved forarbejdning og ved finish.
Resultatet vil være din glæde over guldsmedens fantasi eller din glæde over dit helt eget smykke forarbejdet i samarbejde med guldsmeden - måske indeholder smykket sten du har arvet, eller sten du har købt eller fået ved en helt speciel lejlighed - det bliver dit "klenodie".
I de industrielt fremstillede smykker, er der et meget stort udbud.
Industrielt forarbejdede smykker kan også være af (in håndværksmæssig kvalitet, og ved hjælp af vore leverandører, sørger guldsmeden for at kunne fremvise et varieret udvalg til hole familien.
Vi mener, det er vigtigt både at repræsentere de moderigtige smykker og de klassiske, ligesom det er vigtigt at kvalitet og pris nøje hænger sammen.
Et klassisk smykke skal være praktisk og holdbart - modesmykker til de unge har sin tid - vigtigst er det imidlertid at smykker er smukke og klædelige, så de kan skabe glæde hos vore.

 

Hvad er ædle metaller?

Mange smykker forarbejdes i guld. Det pureste guld kaldes finguld og betegnes 24 karat. Finguld er meget blødt og for at kunne fremstille smykker, må man legere finguldet med andre metaller som f.eks. sølv, kobber eller palladium.
I Danmark er de fleste smykker forarbejdet i 14 karat, sjældnere i 18 karat, mens en række industrielt fremstillede smykker også fås i 8 karat. Et smykke skal altid være stemplet med fremstillerens navnestempel og med ædelmetallets holdighed (renhed).
18 karat guld stemples 750, fordi 750/1000 af legeringen er rent guld.
14 karat guld stemples 585, fordi 585/1000 af legeringen er rent guld.
8 karat guld stemples 333, fordi 333/1000 af legeringen er rent guld.

 

Farverne på guldet opnås ved at blande andre metaller i guldet. Meget kobber legeret i guldet, gør guldet rødt eller rosa. Skal guldet være hvidt, legeres det med palladium. Imidlertid gør palladium ikke guldet helt hvidt, og det er derfor, at hvidguldssmykker, når de er færdigforarbejdede, må en tur i et rhodiumbad. Smykket får da galvanisk et ganske tyndt lag af hvid rhodium på overfladen. Smykket er blevet rhodineret. Denne proces må med tiden gøres om, da rhodiumlaget slides.
Platin, som stemples med pt, er i modsætning til guld et hvidt metal. Platin er et meget sjældent og derfor kostbart ædelmetal. Forskellen på platin og guld er ikke kun farve og pris - enhver vil kunne mærke forskellen på vægten - platin har en større vægtfylde og er langt tungere end guld.
Smykker i sølv forarbejdes som oftest i sterling sølv, som stemples med 925 s fordi 925/1000 af legeringen er rent sølv.
Titan og stål er to meget stærke og holdbare metaller, der i dag også anvendes
Overflade behandling
Alt metal bliver overfladebehandlet - gjort blankt, mat eller f.eks. rhodineret, som omtalt tidligere. Sølv kan blive oxyderet (gjort sort) eller blive forgyldt - titan kan farves - alle metaller kan på en eller anden måde få et rustikt udseende.
Ens for disse overfladebehandlinger er, at de kan slides ned med tiden. Nogle mennesker slider mere på tingene end andre, og nogle smykketyper slides mere end andre, så at oplyse, hvor længe overfladen holder, kan være vanskeligt.

 

Tillykke - Også med ringene!

Har I valgt rigtigt? Selvfølgelig, men også ringene? - de skulle nemlig ligeledes gerne holde hele livet! Det er derfor utrolig vigtigt al vælge det par, I mener passer til jer.
Skal det være i4 kt. eller i8 kt. guld eller måske platin? Titan er også meget holdbart og holdbarheden er vigtig. 8 kt. guld og sølv kan også anvendes, men begge dele kan anløbe og smitte af.
Ofte er vielsesringe matteret eller på anden måde overfladebehandlet - dette kan se meget charmerende ud, men man må dog være opmærksom på, at en sådan overfladebehandling bliver slidt, hvorfor ringene efter nogen brug igen må til guldsmeden for at blive poleret op. Jo kraftigere mønster, jo dybere mattering, jo længere holder overfladen sig naturligvis pæn.
Ringe med forskellige farver guld bliver ofte pænere af at blive slidt, da farve forskellen ses mere, når overfladen ikke er helt blank.
"Diamonds are forever" og en diamant i dameringen er blot et bevis på den kærlighed, der også varer evigt.
Det kan være svært at vælge - men prøv ringene på fingeren - de kan se helt anderledes ud, når de først er på hånden. De fleste bærer vielsesringe på højre hånd og forlovelsesringe på venstre, men i dag tager man ikke den slags ting så tungt bare man har et par smukke ringe til fælles - til lykke med valget!

 

En perle er en perle - Men hvilken?

Der findes naturperler, kulturperler og imiterede perler.
Naturperler skabes i muslinger uden menneskelig medvirken - de handles sjældent i Danmark i dag.
Kulturperler dyrkes i muslinger efter menneskelige indgreb - i  saltvandskulturperler indopereres en perlemorskugle i muslingen, som derefter i z - 3 år lever i netbure i havet, hvor de til stadighed er under observation og jævnligt passes og plejes. I denne periode danner muslingen ny perlemor på kuglen.
Ferskvandskulturperler dyrkes på samme måde,  her er der dog ikke tale om at indoperere en perlernorskugle, men med et stykke væv fra en anden musling "generer" man muslingen, således at denne Banner perler. Hver ferskvandsmusling kan danne langt flere perler ad gangen end en saltvandsmusling. I specielle muslingearter kan man dyrke meget store perler, kaldet "South Sea Perler" - disse findes blandt andet ud for Australiens kyst. Store grå og sorte perler dyrkes ved kysterne i Fransk Polynesien - disse kaldes "Tahiti-perler". Ved at indsætte forskelligformede kerner på indersiden af visse saltvandsmuslinger, får man muslingen til at dække disse med perlemor, hvorved der dannes en såkaldt "mabeperle".
Imiterede perler er, som navnet siger Bet, perler der er kunstigt fremstillede - disse har en kerne af glas eller perlemor belagt med et eller flere lag kunststof.
Kulturperlers pris afhænger af størrelse, form, farve, plans og overfladens jævnhed.
Den naturlige grænse for en saltvandsperle er ca. 9 mm – de nævnte "South Sea Perler" kan dog blive betydelig større – helt op til 20 mm.
Er kultur perler ikke helt runde og regelmæssige benævnes disse "let barokke" eller, hvis uregelmæssighederne er meget markante blot for barokke. Ferskvandskulturperler findes også runde, men fremkommer ofte i mange størrelser og former.
I Danmark er hvide kulturperler i nuancerne creme til let rosa de mest eftertragtede, men også grålige og sorte perler er charmerende alene eller ved siden af de hvidlige. Ferskvandsperler farves ofte, så de passer til dagens mode.
En saltvandkulturperles overflade skal helst være blank og med en varm og dyb glans – en varieret glans på hver enkelt perle tyder på, at muslingen ikke har fået tid nok til at opbygge en tilpas tyk perlehus på perlemorskuglen.
Husk, hvis du behandler din perlekæde rigtigt, (se senere i hæftet) beholder den sin skønhed.

 

Diamanter - Hvad er forskellen?

For en ikke-fagmand kan det i første omgang være svært at se om den ene diamant er smukkere end den anden, og samtidig er det derfor også vanskeligt al forstå den forholdsvis store prisforskel. Når man imidlertid ved lidt om, hvad fagfolk kalder, "de 4 C'er", vil man bedre kunne begribe diamanternes spændende verden. Diamanter klassificeres og prissættes internationalt efter de 4 C~er: Carat, Colour, Clarity og Cut.
Carat - (carat)
Carat er en vægtenhed, til forskel fra guldets karat, sour er en holdighedsbetegnelse. En diamant på 1,00 carat vejer præcis 0,20 gram. Store diamanter er sjældne og kostbare - således er f. eks. en brillant på 1,00 carat langt mere kostbar end ti brillanter på hver 0,10 carat i samme kvalitet.
Colour - (farve)
Diamanter findes i naturen i mange farver. Langt de fleste smykkediamanter der findes er gullige, men farvespektret spænder fra sjældneste hvid til gul, med en stor prisforskel.
Diamanters farve klassificeres med navne som River (sjældneste hvid), Top Wesselton, Wesselton, Top Crystal, Crystal samt andre navne på gullige nuancer - de mest anvendte farver i Danmark er Top Wesselton og Wesselton.
Clarity - (klarhed)
Der findes ofte små uklarheder i diamanter. Hvis uklarhederne ikke kan ses af et trænet øje i en 10 gange forstørrelse, bar man internationalt bestemt at diamanten kaldes lupren. Uklarheder klassificeres med navne som VVSI (very, very small inclusions), VSI, Si og Piquerede sten, hvor uklarhederne kan ses uden forstørrelse.
Mindre uklarheder har almindeligvis ikke betydning for stenens skønhed, hvorimod større indeslutninger kan blokere og forstyrre lysets vej gennem diamanten, hvorved den mister brillans.
Cut - (slib)
Slibningen, som til forskel fra de andre C'er, er menneskets mulighed for at fremelske diamantens skønhed, er meget afgørende. Et forkert forhold i stenens proportioner eller fejl i stenens symmetri, kan ødelægge diamantens ild og brillans.
Der findes mange slibeformer. Brillantslibningen med 57 facetter er den mest kendte, og den slibeform, der giver diamanten sin optimale glans.
Confidence - (tillid)
Det femte C - som ikke er med til at klassificere stenen - er et væsentligt C ved diamanthandel. Når du køber et diamantsmykke hos os, vil der altid på faktura eller diamantbevis være opgivet oplysninger om de 4 C'er, men uden tillid til den man handler med, kan det trods ovennævnte få oplysninger, være vanskeligt at overskue de mange detaljer.

 

Safir, Rubin, Smaragd og alle de andre farvede ædelsten

Der findes uhyre mange ædelsten, som anvendes ved smykkefabrikation. Læren om ædle stene kaldes gemmologi. Udtryk som halvædelsten anvender vi ikke i branchen - ingen sten er vel mere ædel end andre, men nogle sten er mere sjældne og dermed mere kostbare. Kvaliteten på ædelsten kan være vanskelig at vurdere for "menigmand" - pas derfor på, hvis du køber sten på en rejse.
Safir og Rubin er samme mineral - korund - men farverne er forskellige.
De mest kendte og kostbare safirer er kornblomstblå, mens rubiner skal være røde (dueblodsfarvede).
Farven skal helst ligge ensartet i hele stenen - revner og skår samt uklarheder såvel i safirer og rubiner som i alle andre ædle stene gør disse mindre kostbare.
De mest kostbare smaragder har en dyb, smuk, grøn farve og skal helst være uden synlige indeslutninger (såkaldt urtegård). Det er en vidunderlig stem men da den er lidt skrøbelig, tåler den desværre ikke kraftige stød.
Det vil være for omfattende at nævne de mange smukke og spændende ædelsten, der bliver anvendt til fascinerende smykker. Flere sten bliver imiteret eller fremstillet syntetisk. Kom ind i guldsmedens "Aladins Hule" og se de skønne flerfarvede opaler, de vandblå akvamariner, de dybt lilla ametyster samt mange andre stem der hver har deres historie og symbolik.

 

Det er med smykker som med kærlighed - med god pleje, holder begge dele længere!

Smykker skal plejes - de skal først og fremmest bæres, men skal de vare ved hele livet og måske også smykke de næste generationer, skal de bæres med omtanke. Hvem vil grave have eller støvsuge med en fornem ring med stene på fingeren? Når du laver køkkenarbejde, laver gymnastik eller på anden måde har hårdt fysisk arbejde, bor du tage dine ringe af.
Lyt til et par gode råd.
Smykker af ædelmetal skal blot holdes rene - evt. dyppes i smykkerens, renses med den lille medfølgende børste og tørres af med en blød klud Ved rensning bliver metallet rent, men naturligvis ikke blankt. Skal smykket pudses op, eller skal overfladebehandlingen genetableres, må smykket ind til guldsmeden - hvidguldsringe, som man går med næsten dagligt, bør, for at holde sin pæne hvide farve, rhodineres ca. en gang om året. Ofte får ældre smykker sin egen smukke patina.
Tag dine smykker af om natten - armbånd og halskæder slides meget hurtigere, hvis man bærer dem hele døgnet.
Diamant er verdens hårdeste mineral, men disse sten har den mærkelige egenskab, at de er vandafvisende og dermed suger fedt og snavs til sig. De skal renses ofte - gerne hver dag - for at lyset uhindret kan finde vej og give stenene deres optimale skønhed. Safirer, rubiner, smaragder og andre ikke porøse sten kan og skal også renses jævnligt - dyp i smykkerens og tør efter med en blød klud. Vær dog forsigtig med antikke diamantsmykker, hvor folierede rosenslebne diamanter ikke tåler væde.
Det er meget klogt at få set sine smykker efter hos guldsmeden af og til - ringe med sten, som du måske går med hver dag, bør du lade efterse i hvert fald en gang om året.
Grebene omkring stenene, især på ringe, bliver slidt og må af og til forstærkes - det er klogt at tape disse forholdsregler før end det er for sent - det kan blive kostbart, hvis stenen er faldet ud.
Hvis du opbevarer dine smykker i et smykkeskrin, så pas på de ikke ridser hinanden - diamant er som skrevet verdens
hårdeste mineral og kan derfor ridse både andre diamanter og alle øvrige mineraler.
Nogle sten er mere skrøbelige end andre - smaragder bør behandles med en vis forsigtighed og ligeledes er nogle opaler sårbare overfor stød, men hvis man viser sådanne smykker en smule hensyn, kan man bære dem alle til glæde for sig selv og for andre.
Det er ofte sagt at perler bliver smukkere af at blive brugt, og det er da også rigtigt at varmen fra huden kan give liv til perlerne - men perler bliver naturligvis også slidte, og hvis man ikke renser dem med en blød klud for at fjerne rester af sved, creme og parfume, vil de blive matte og kedelige de "dør". Perler kan også blive skadet, hvis de bliver båret af personer, der taper speciel medicin og denne udskilles i huden. Kulturperler er et organisk materiale, der "super til sig" - derfor er kulturperlekæden det sidste, du skal tape på, før du går ud af døren - den tåler ikke parfume og hårlak sprøjtet på sig. Det gælder også for øreringe med kulturperler. Snoren i en perlekæde er af silke og kan derfor blive mør og knuderne lidt snavsede - tag derfor aldrig bad med perlekæden på. En perlekæde bør trækkes om en gang om året - hvis du går med den dagligt, bør den trækkes om halvårligt.

 

Når uheldet er ude..!

Uanset man bærer sine smykker lejlighedsvis eller til hverdag, vil man på et tidspunkt komme ud for, at et smykke bliver ødelagt. Det kan være sket ved et uheld eller det kan være almindelig slitage. Del er i begge situationer tilrådeligt, at kontakte din guldsmed, der selvfølgelig vil vejlede dig. Guldsmeden vil give dig svar på om smykket kan repareres, om pris og om de risici der evt. måtte være forbundet med en reparation. Uheldet kan også være, at du har fået stjålet dine smykker. I disse tilfælde bliver du ofte henvist til din guldsmed af dit forsikringsselskab.

 

Vurdering

Det er en rigtig god ide at få sine smykker vurderet. Er uheldet ude, og dine smykker bliver stjålet, kan guldsmeden
forholdsvis nemt hjælpe dig med aktuelle priser, og problemer omkring værdiansættelse med forsikringsselskabet vil dermed være nemmere. Ved vurdering af smykker, som man kan se og nøje gennemgå, vil priserne blive sat efter kriterier aftalt mellem Skafor (en sammenslutning af skadesforsikringsselskaber) og Danmarks Guldsmedeforening - række guldsmede har mulighed for at gøre dette stykke arbejde reelt og rigtigt.
Har du imidlertid ikke fået vurderet smykkerne forinden uheldet er ude, hjælper guldsmeden dig også gerne efter bedste evne.
Det er vigtigt at du, såfremt du overvejer at genanskaffe nogle af de stjålne ting, påpeger overfor forsikringsselskabet, at du ønsker at handle i din sædvanlige guldsmedeforretning.

 

Landsdækkende bytteservice

Når man giver smykker som gave, kan man komme ud for at smykket ønskes byttet. Danmarks Guldsmedeforening har en landsdækkende bytteservice, der giver mulighed for ombytning af smykket, indenfor en vis tidsramme, såfremt smykket i øvrigt er ubrugt og i original intakt emballage. Hos guldsmeden kan man få en brochure over de mange
guldsmede, der er tilknyttet denne ordning.
Gem altid emballage og evt. kvittering - det er også godt at have i forsikrings-øjemed.

Til forside
 

Sct. Mathiasgade 37
8800 Viborg
Tlf. 86 62 01 81